Klarinettist Søren Birkelund, det Kongelige Kapel, viser os rundt.
Rundvisningen starter oppe på scenen med et kig ind til bagscenen med tilhørende sidescener. Herfra går vi i orkestergraven og videre ned til den imponerende, underjordiske prøvesal, hvor vi også ser indenfor i Det Kgl. Kapels område.
Vi ser desuden publikumsfoyeren og Takkelloftet, en selvstændig scene beliggende på 2. Etage. Vi afslutter med rundgang (udsigt) øverst ved kantinen, hvorfra der er en pragtfuld udsigt mod Frederiksstaden. På denne etage ligger desuden ballettens prøvesale.
Vi spiser frokost i Operaens kantine kl. 13.
Rundvisningen varer små 2 timer.